Det første vi gjorde var at besøge nogle biavlere, blandt andet besøgte vi ham der er førende inde for biavl i Masaka distriktet, det var noget af en oplevelse han har kun 1 arm, han kender alt til apimondia og har vist været men på kurser i den forbindelse, han laver og sælger bi-udstyr i Masaka distriktet og står for uddannelsen af biavlere i området, dronninge avl gør han ikke så meget i, men han vil meget gerne lære mere om dronningeavl.
Forretning for biudstyr i Masaka
Vi var ude og tale med 2 andre biavlere som også kunne undervise, de er begge oplært af den enarmede biavler, de skulle kun have 1/3 del i løn, af det den enarmede biavler skulle have, så vi valgte nr.2 han bor tæt på i Kamuzinda og kan hjælpe hvis der kommer problemer med pasningen af bierne, så har han været biavler i 17 år. Den første af de 2 havde "kun" været biavler i 3 år
Jens Madsen med vores underviser i en af hans bigårde
Han er måske ikke helt den kvalitet som den enarmede, men den enarmede kan vi bruge når de har lært lidt om biavl. Det er planen at der skal undervises med mellemrum, så de nye biavlere kan prøve det de har lært og så få nye impulser og viden indimellem. Det er ikke nyt med biavlen, men det er forholdsvist nyt med at der undervises i biavl.
fra en undervisnings time
Jens deltog flittigt i undervisningen, men forstod ingen ting, det forgik på luganda, men der blev stillet spørgsmål til Jens, på engelsk om forskellige ting og hvordan vi gør i Danmark og om det kan kopieres til Uganda.
Når der undervises på vores kursus er det et hel dags kursus og vare en uge, eleverne møder kl. ca. 9,00 de får frokost og kaffe eller te og kl. ca. 16,00 er det ovre for den dag. I Uganda kender man ikke klokken, så når der er undervisning fra kl. 9,00 kommer folk når de har tid, som regel inden 11,00, så det var en af de ting vi også sloges med, vi havde hyret en koge kone til at lave mad til kursisterne, hvilket er almindeligt i Uganda, at der serveres varmt mad til middag, det gør man også i skolerne. Så er der maden den kan variere meget fra Matoke (kogte grønne bananer) til god mad med kød, vi valgte en mellemting.
Frokostpause.
Jens Madsen var med vores lære ude i hans bigård og tage honning fra, bifamilierne er ikke store i forhold til vores, men heller ikke så hidsige som det var lovet os. I det distrikt vi var, var det til at arbejde med bierne, som vi kender det her hjemme fra. Men bierne var lidt hurtigere og ikke så tavlefaste, familierne er så vidt vi kunne se lidt mindre end i Danmark, men vi var der lige før regntiden, så det er svært at sige. Deres regntid svare lidt til vores vinter, men de går ikke i klynge, og den vare kun en måned, men bierne flyver, der bliver også fodret op til regntiden for bierne forlader ikke huset i den tid, kun på gode dage. En anden ting er deres fodring, de har midt i bi-gården en fodre-anordning hvor bierne henter foder. Det er en spand med små huller som vi bruger i huset, den hænger over nogle store sten i en skål som sukkervandet så drypper ned på, der henter bierne så deres foder, der er ikke røveri som vi kender det siger de, eller også er det bare ikke noget de ved om, deres biavl er meget primitiv, set med vores øjne.
kommende biavlere med sit nye hus
Jens Madsen havde taget noget bi udstyr med, hvis han skulle i bierne, så ville han gerne have noget ordentligt at arbejde med, det kunne så blive til gaver senere, det blev beundret meget, mens Jens brugte det. Jens havde taget en røg puster, en stade kniv og en bidragt (hel dragt) med, jeg havde en bidragt (anorak) som også blev som gave til min store pige, der gerne ville være biavler og en børene bidragt som kan bruges til det barn, der skal med og hjælpe i bierne. Da gaverne blev delt ud gjorde de stor lykke og alle var meget glade. Det var et godt hold jens fik lavet, der blev 8 nye biavlere i Kamuzinda.